Blog

3 ferier du har råd til som studerende

Savner du at komme afsted på ferie som studerende, og er du bange for, at det kommer til at koste for meget, hvis du skal ud at rejse, har vi her samlet en lille liste over typer af ferier, du nemt kan tage på, uden at du bliver ruineret af det.

 

Alle har brug for lidt ferie engang imellem. Også når du studerer. Du bruger meget af din tid på at analysere digte eller at lære om pythagoras læresætning, og derfor er det også godt at få lidt fri i hovedet engang imellem.

Vandreferie

Den første form for ferie, som du kan overveje at tage på, er en vandreferie. Det kan give dig en masse god motion, og du får mulighed for at se en masse smuk natur undervejs på din tur, hvilket jo er en god bonus.

 

Hvis du vil gøre det billigt for dig selv at tage på vandreferie, skal du bare tage et telt med på ryggen, eller du kan overveje at overnatte i shelters undervejs på turen, som du finder en masse af rundt omkring i den danske natur. Med en letvægts sovepose er det rigtig nemt og meget billigt.

Sommerferie på afbudsrejse

Vil du gerne til noget lidt mere eksotisk, og drømmer du om at komme sydpå i varmen, kan du også vælge at kigge efter en billig afbudsrejse. Du kan tit finde ferie til eks. Grækenland eller Tyrkiet for under 2.000 kroner for en hel uge, hvor både fly og hotel er med i prisen.

 

Så skal du naturligvis stadig tænke på det, du skal have at spise og drikke undervejs, men det kan du jo gøre billigt, hvis du vælger at lave mad selv på dit hotel. Det behøver slet ikke at være så dyrt at komme sydpå.

Campingferie

Sidst, men ikke mindst, kan du også vælge at overveje en campingferie. Har du ikke adgang til en campingvogn, kan du også her sagtens sove i telt. Det koster ikke mange penge for en overnatning i telt på en campingplads, og har du bil til rådighed, kan du endda køre på campingferie i udlandet.

 

Vi har også mange gode campingpladser i Danmark, som nemt kan finde plads til dig, når du kun har et telt med. Så du kan evt. kombinere det med en vandreferie, hvis du har lyst til det. Der er mange gode muligheder for at rejse billigt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.